Det er nemt at være besøgende på Château d'Azans
Du er helt sikkert vildt spændt, første gang turen går til Château d’Azans
Du har måske fået en tur til Château d’Azans af din familie, så næste stop er Dole, hvor chateauet tager imod dig med sine 16 stilfulde, moderne lejligheder og sin 5 tønder land store park lige ned til floden Doubs.
Dole by, der kan ses fra slottet, ligger få minutters gåtur fra slottet. Byen er lig med smukke gamle bygninger, hyggelige gader (heraf 2 gågader), toppede brosten, kanaler, floden, butikker, caféer og restauranter, og højt over byen knejser katedralen, der har fejret 500 års jubilæum samt det overdækkede madmarked.
Her er alt det, der gør en fransk by til noget ganske særligt, og du skal kigge langt efter udenlandske turister.
Det er ikke som at komme på hotel - men næsten - sengetøj og linned ligger klar til det antal gæster, der er tilmeldt i den aktuelle periode. Du skal selv rede seng og ved afrejse lægge sengetøj og linned til vask og huske affaldssortering.
Velfungerende køkken med alt, lækkert badeværelse og sove-/opholdsrum....du skal bare købe lidt ind og så ellers nyde dagene i fede omgivelser....i lejligheden, på den store terrasse eller på græsset i parken....der er havemøbler til alle.
Poolen er åben i de varme måneder, mens tennis- og boulebane kan benyttes året rundt.
Klik lidt rundt på hjemmesiden og se nogle af de mange muligheder området byder på. Her er noget for alle - selv om børnene måske hellere vil i poolen end med på tur.
Ta' familien med på tur til Arbois
Beaune emmer af kvalitet og Bourgogne
Vildeste supermarkeder og skønne Dole
De største supermarkeder er Leclerc og Intermarché - de har næsten alt. Gå amok i bourgognevine, franske lækkerier og friske lokale varer....det hele til priser, som I ville ønske kunne tages med retur til Danmark.
Nyd morgenmaden på en af de lokale caféer eller i torvehalen.l