Bil, bus, tog, fly
eller måske
en kombination
Mulighederne er mange - og alt andet end kedelige
BUS
Med et skift i Paris kan FLIXBUS tage dig og din bagage hele vejen fra København til Dole.
Samlet rejsetid ca. 26 timer og priser fra ca. 700 DKK for enkeltbillet.
TOG
En togrejse kan - med et par skift undervejs - starte i København og slutte i Dole. Her er det i øvrigt nemt at afhente en forudbestilt udlejningsbil ved selve stationen.
Togrejser kan med fordel kombineres med eksempelvis fly til Paris og TGV-tog (husk forudbestilling af billet) direkte fra Paris til Dole.
BIL
Startes turen til Dole fra København, er der tale om en køretur på ca. 1.400 km.
Ruten kan gå ned gennem Tyskland over Stuttgart eller via Luxembourg - det sidste giver mulighed for at se mere af Frankrig.
FLY
Fra København er det oplagt at flyve til Basel, Geneve, Lyon eller Paris og herefter fortsætte turen i en udlejningsbil.
Der er flere flyselskaber at vælge mellem - EasyJet har ofte fornuftige priser på denne destination.
Andre foretrækker fly til Paris, hvorfra turen så fortsættes med tog eller i udlejningsbil.