Helt styr på ankomst, ophold og afrejse

Sådan fungerer det

Ankomst

  • Du skal anmelde ankomst inde i Aktionærsystemet senest mandag inden kl. 8.00 i den uge, hvor du ankommer til slottet om lørdagen. Men beslut dig megte gerne tidligere, så andre aktionærer evt. kan leje din periode, hvis du ikke skal bruge den selv.
  • Ved ankomst ligger der sengelinned og håndklæder og viskestykker og karklude klar til det antal gæster, du har anmeldt.
  • Nøgler til lejlighed findes i det kodede nøgleskab ved kontor i kælder. Adgang til din lejlighed er garanteret kl. 16 lørdag, da tidsrummet lørdage 10-16 er afsat til rengøring.
  • Ankommer du om aftenen efter kl. 22 kan hoveddøren være låst, men nøglen ligger i nøgleboksen ved døren. Aktionærerne får koden ved andre må have koden med fra ejeren af lejligheden i perioden.

Ophold

  • I hver lejlighed findes en "husorden" med praktiske info såsom kode til internet, nød-tlf. nr., tlf. numre til byens hospital, læge og tandlæge etc.
  • Slottets hoveddøre samt kælderdøre skal være låst om natten. Hvis du er den sidste, der forlader terrassen så husk at låse dørene.
  • Det er ikke tilladt at medbringe husdyr, og rygning indendørs er ikke tilladt.
  • Der er vaskeri i kælderen til fri afbenyttelse.
  • Vores intendante Kim-Maï Tran står klar til at hjælpe med stort og småt under dit ophold. Hendes faste træffetider er mandag og fredag i tidsrummet kl. 9.00 - 10.00, hvor besøgende kan kontakte hende på hendes kontor i kælderen, eller hvor hun nu befinder sig.

Afrejse - checkliste

  • Generel oprydning og tømme køleskab og skraldespande. Husk at putte affald i korrekte beholdere. Det er tydeligt markeret, hvad der skal i de forskellige beholdere - læs om affaldssortering til højre på denne side.
  • Det er OK at efterlade service i opvaskemaskinen og starte den, så alt er rent til næste gæster.
  • Håndklæder og sengelinned lægges til vask i vaskekælderen. Flasker skal afleveres i de særlige containere i byen f.eks. ved la Commanderie eller på vej ind mod byen lige før du krydser vejen ved kanalen. Der skal ikke gøres rent. I skal forlade lejligheden senest kl. 10.00 lørdag. 
  • Efterlad gerne kaffe og toiletpapir til de næste gæster.
  • Inventarlisten i køkken skal være intakt - ellers supplér op nede fra depot med køkkenservice i kælderen.
ankomst med kufferter

Sortering af affald

 
I Frankrig bruges også affaldssortering, men på en anden måde end i Danmark, så du skal lige vænne dig til det, men det er faktisk ret enkelt.

De store blå containere er til genbrug som pap, plastik og metal, også fra husholdningen f.eks. emballage til grøntsager og kager og vandflasker – men UDEN madrester. Det smides løst i containeren – altså IKKE i lukkede poser.

De grå containere med sort låg er til det, der kan lugte, altså madrester og restaffald, herunder tomme glas fra f.eks. marmelade og sennep med lågene skruet på og bleer og babyvaskeklude. Skulle der ryge et drikkeglas eller en tallerken, skal de også heri.  Alt SKAL i lukkede poser.

Glasflasker (øl, vin, spiritus etc.) må IKKE komme i vores containere, men skal afleveres i de særlige flaskecontainere, som findes bl.a. foran la Commanderie og ved gruspladsen på vej mod byen.

Kommunen har flere gange afvist at tømme vores containere, fordi disse simple regler ikke overholdes. Det betyder ekstra udgifter for slottet og et ulækkert arbejde med at sortere om for vores personale. Så sørg for at sortere rigtigt og selv aflevere tommer flasker i containerne i byen.