Byen Dole

Dole har en vanedannende ro

Regionshovedstad
Dole by var tidligere hovedstad for regionen, og det ses overalt i byen, især i det historiske centrum med den imponerende katedral, ”Collégiale Notre-Dame”, i midten. Når du går fra slottet over de 2 små fodgængerbroer, når du Dole centrum på 10 – 15 min. Det er en meget malerisk by med små kanaler og smalle gyder, og det er et yndet turistmål for franskmændene selv. Der er til gengæld ikke mange udenlandske turister, så byen virker helt uspoleret.

Fødevaremarked
På torvet over for katedralen finder du det traditionelle fødevaremarked, som dog kun har åbent i begrænsede tidsrum tirsdag, torsdag og lørdag formiddag samt fredag eftermiddag. Der er endvidere et stort udvalg af forretninger af alle slags i centrum især omkring hovedgaden.

Café eller restaurant
Du finder masser af caféer og restauranter af alle slags fra Michelin- til grilbarniveau og typisk til priser, som er forbløffende rimelige, hvis du er vant til danske priser. Søg f.eks. på Tripadvisor eller i Michelinguiden.

Supermarkeder og specialforretninger
Der er en del supermarkeder i byen, og især i Epenotteområdet i den nordlige udkant af byen finder du de helt store forretninger og alle typer specialforretninger.

Den siddende kat
Hvis du ønsker at komme omkring de vigtigste kulturelle seværdigheder, kan du følge ”Chat Perché” (siddende kat) ruten rundt i byen. Ruten er markeret med små trekantede messingskilte i fortorvet. På byens turistkontor ved Place Grevy kan du få et kort over ruten med beskrivelser. Her kan de også hjælpe dig med at få adgang til at komme op i tårnet på katedralen, hvorfra der er en formidabel udsigt over byen og området.

Med kattens hjælp finder du måske selv den hemmelige tunnel ind til byen?


Louis Pastuer

Den berømte videnskabsmand Louis Pasteur, som blandt andet har lagt navn til pasteurisering, og som afviste teorien om spointan genese, er født i Dole. Du kan finde Pasteurs hus, som nu er museum, ved Canal des Tanneurs. Der er mange spor efter Pasteur og hans liv såvel i Dole som i den charmerende by Arbois.

Rubrik

Knap 5 linjer tekst

Rubrik

Knap 5 linjer tekst

Rubrik

Knap 5 linjer tekst