Det er stadigvæk muligt at besøge Château d'Azans sammen med din familie, venner, bekendte eller kollegaer, som er aktionær. Der er sikkert en feriebolig til rådighed. Kontakt aktionæren, som kan arrangere dette for dig.
Der vil også være mulighed for at komme alene på et andet tidspunkt. Dette kan en aktionær til Château d'Azans også hjælpe dig med.
Er du interesseret i at købe, kan vi arrangere et ”prøvekøb”, hvor du bor i en af selskabets ledige ferieboliger, for at lære ”slottet”, byen og området bedre at kende, og se de mange muligheder der er. Vi arrangerer en ”prøvekøbsaftale” - vi finder en passende lejlighed og periode, og får udarbejdet de nødvendige dokumenter.
Køb af ferielejlighed med ”fortrydelsesret”
Få en suveræn ferieoplevelse på denne fantastiske ejendom i Frankrig. Den ejes af omkring 250 danske aktionærer. Selskabet ” Château d'Azans” ejer stadig et mindre antal lejligheder, som vi gerne vil sælge - vi vil gerne være flere danske familier på slottet - og derfor kan du nu blive medejer til en fordelagtig pris på fordelagtige vilkår.
Prøv 1 uge på Château d'Azans lige uden for byen Dole i Franche Comté for kun kr. 2.500,-.
Under ferien eller senest 14 dage efter din første ”brugsretperiode” tager du stilling til om du vil fastholde købsaftalen, eller om du vil anvende ”fortrydelsesretten”. Anvender du ”fortrydelsesretten” vil købesummen for aktierne, med fradrag af kr. 2.500,- pr uge du har haft brugsret, blive tilbagebetalt. Ønsker du at fastholde købsaftalen, så vil du fremover blive pålignet ”årsafgiften” for den pågældende lejlighedsperiode, som du har købt, og du tilmeldes løbende informationer i form af Nyhedsmails/-breve samt inviteres til evt. arrangementer, herunder den årlige generalforsamling.
For Studio Q (2 sovepladser) gælder eksempelvis:
Vejl. markedspris for aktie med 2 ugers årlig brugsret er 11.000 kr. som engangsbeløb – hertil kommer årlig brugsretsafgift ca kr 6.000,- |
Der er også gode tilbud for andre lejligheder og studio. Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.