Mange aktionærer har stor erfaring i egnen omkring Chateau d'Azans. Ofte spørges der om gode steder og vi har fået denne liste. Flere har prøvet stederne, så vi håber at kvaliteten fortsat er, som beskrevet.

01 bourgogne vinmarker

Bourgogne består af 4 departementer:

  • Yonne
  • Niévre
  • Saône-et-Loire
  • Côte-d’Or

Jura, som Château d’Azans ligger i, er det departement i Franche-Comté, der støder op til Saône-et-Loire og Côte-d’Or. Altså lige ud til baghaven til Château d’Azans. Når vi tænker på Bourgogne er der typiske ting der dukker op:

  • Vin
  • Mad
  • Fest og farver

Det er disse tre punkter, der ligger lige for at udnytte, når vi er på Château d’Azans, og uden at forklejne Jura, så er Frankrigs rigtige hjerte lige nord/vest herfor og ikke syd.

Vekselvirkningen mellem Jura og Bourgogne gør glæden ved at benytte Château d’Azans som udgangspunkt endnu større. Har du først fået Bourgogne ind under huden, er der mange glæder. Det er disse glæder, som vi gerne vil viderebringe til alle, der kommer på Château d’Azans. Det i form af lidt information om området, og frem for alt anbefaling af steder, hvor vinen er mulig at smage og købe til fornuftige priser og så ikke mindst anbefalinger af lokale spisesteder, der laver områdets specialiteter. I dag dyrkes der vin i en næsten uafbrudt stribe på vestsiden af floden Saone fra det sydligste op til Beaune og videre øst på til Dijon. Desuden ligger det velkendte Chablis område nord for Beaune, næsten helt oppe ved Champagne. De klassiske områder startende fra syd er:

  • Beaujolais
  • Mâconais
  • Côte Chalonnaise
  • Côte-d’Or (guldkysten) bestående af Côte de Beaune og Côte de Nuits
  • Chablis

Sandsynligvis alle kendte navne på vinområder, som alle kan anbefales at udforske og det ligger i en afstand af ½ til 2 timers kørsel fra Château d’Azans. Hvert område har sin charme og er meget forskellige i natur og i det vinøse udtryk. Bedste måde er, at gøre sine egne erfaringer, finde sine egne steder, der selvfølgelig er det bedste sted.

Et af de nyligt fundne steder har dansk islæt. I Rully findes et dansk ejet domaine, den tidligere ejer af Østjysk vinforsyning, Knud Kjellerup, som gerne åbner op for os på slottet. Domænet laver en masse mousserende vine, herlige hvide og røde vine. Vi er velkomne der og evt. kommer de på slottet og præsenterer sig. Man kan orientere sig lidt mere her: www.albert-sounit.fr

Ideen med denne side er at bringe alles erfaringer og anbefalinger frem til ejere og gæster, så vi alle får glæde af.

Den officielle side for Bourgogne: http://www.vins-bourgogne.fr/

Oplevelser
Vinen:

Der er mange faldgruber og derfor et par overordnede anbefalinger: Der er 3 måder at sælge vin på.

  • Købmændene kaldt Negociant.
    • Stort udvalg, men ofte smarte salgsmetoder.
  • Ved stalddøren direkte på Domainet
    • Gode eksempler:
      • Domaine Moissenet- Bonnard, Route d’Autun, F-21630 Pommard Tel 03 80 24 62 34
        En forrygende producent, kan være svær at træffe på domainet for markerne skal passes. Fornuftige priser til kvaliteten. Det er muligt at smage

      • Domaine Machard de Gramont, Rue Pique, Premeaux-Prissey, F-21700 Nuits St.- Georges Tel. 03 80 61 15 25
        Bare favoritten når kvalitet og pris sammenlignes. Her er det stadig muligt at købe Bourgogne til fornuftige priser. Sjældent er der smagning, men aftales det i forvejen er det muligt. Herligt familieforetagne, som giver 10% rabat når I siger, at I kommer fra Dole og Château d'Azans.

      • Domaine P. Dubreuil-Fontaine, Rue Rameau-Lamarosse, F-21420 Pernand-Vergelesses Tel. 03 80 21 55 45 www.dubreuil-fontaine.com
        Kvalitet og pris hænger godt sammen. Man er altid velkommen og det er muligt at smage.

      • Domaine Saptain-Gagnerot, Route de Dijon, F-21550 Ladoix-Derrigny Tel. 03 80 26 41 36 www.capitain-gagnerot.com
        En klassiker i Bourgogne, store vine. Ved aftale kan der arrangeres smagninger. En stor oplevelse.

      • Caveau Chassagne Montrachet, Ets Rateau, 7. Rue Charles Paquelin, F-21190 Chassagne Montrachet. Tel. 03 80 21 38 13
        Her er stedet at begynde udforskningen i Bourgogne. Er et salgssted for de lokale vinbønder og mr. Rateau og Co er flinke til at give smagsprøver. Bed dem om at præsentere Bourgogne fra hvide til røde vine. De taler engelsk. Køb noget her selv om prisen måske er 1 Euro højere, for den service der vises er enestående. Bemærk der er 2 caveauer i Chassagne, begge ejet af mr. Rateau. Besøg den der ligger længst inde i byen, ikke den under restauranten.

      • Domaine Albert Sounit, 5 Place du Champ de Foire, 71150 Rully Tel. 03 85 87 20 71 
        Producerer en bred vifte af hvide og røde Bourgogner fra Rully, Mercurey, Givry og Montagny samt et udvalg af fine Crémant de Bourgogne. Vinene har ved blindsmagninger kunnet måle sig med Côte de Beaune 1. Cru vine fra topproducenter og repræsenterer i høj grad "value for money".
        Dansk ejet domaine, den tidligere ejer af Østjysk vinforsyning, Knud Kjellerup, som gerne åbner op for os på slottet.
        Domænet laver en masse mousserende vine, herlige hvide og røde vine. Vi er velkomne der og evt. kommer de på slottet og præsenterer sig. Man kan orientere sig lidt mere her: 
        www.albert-sounit.fr 
        Knud Kjellerup afholdt vinsmagning for de aktionlærer som deltog på generalforsamlingen i 2013.

  • Markeder (Knud Kjellerups albert-sounit domaine): Beaune - lørdag, Chagny - søndag, Givry - torsdag, Chalon-sur-Saone - fredage og søndag formiddage
  • I butikker over hele området som speciale butikker eller supermarkeder.

Maden:

  • Hôtel & Restaurant Le Vendangerot, Place Ste. Marie, F71150 Rully, anbefales varmt af ovennævnte Knud Kjellerup for "value for money" - www.vendangerot.fr
  • Restaurant Le Chambolle, 28. Rue de Basse, F-21220 Chambolle Musigny Tel. 03 80 62 86 26 http://www.restaurant-lechambolle.com/
    En herlig restaurant med alle de rigtige Bourgogne retter som Beuf de Bourgogne, Euf de Meurette og pragtfulde vine. Åben frokost og aften. Ligger i en baggård til gaden genne Chambolle. Et besøg værd.
  • Restaurant Le Chassagne, 4, Impasse des Chenevottes, F-21190 Chassagne-Montrachet Tel. 03 80 21 94 94 www. Restaurant-lechassagne.com
    En eksklusiv restaurant med udfordrende mad både frokost og aften. Meget lækker og absolut et besøg værd Restaurant Ma Cuisine, Passage Sainte Helene, F-21200 Beaune Tel. 03 80 22 30 22
    Den spændende og rimelige restaurant i Beaune’s hjerte. Er både restaurant og vin salg. Lokale enkle retter, altid et besøg værd og oftest fuld besat, reservation anbefales.
  • Restaurant Auberge des Vignes, N. 74,(Hovedvejen 74) ved Pommard/Volnay Tel. 03 80 22 24 48
    En rigtig lokal restaurant der serverer de lokale retter stort set ude i vinmarkerne. Rimelig i pris og super mad. Altid mange gæster, heraf mange lokale. Især til frokost anbefales denne herlige enkle restaurant.
  • Generelt er der mange gode restauranter fra helt primitive til eksklusive. Hold jer fra steder hvor maden annonceres på fotografier, se hvor der holder lokale biler, vær ikke bange for at prøve noget ukendt.