NYTÅRSHILSEN 2024

NYTÅRSHILSEN 2024

 

shadowtop

 CHÂTEAU D' AZANS  |  NYTÅRSHILSEN 2024

separator



KÆRE MEDEJERE

Endnu et år er gået, og jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at sende jer alle en lille nytårshilsen.

 

Nogle af os mødtes til generalforsamlingen i Glostrup, hvor vi sædvanen tro havde nogle gode drøftelser om vores fælles perle i det franske. Den 11. januar 2024 afviklede vi den nødvendige ekstraordinære generalforsamling, så vedtægterne endnu en gang kunne justeres med den korrekte kapital. En lille manøvre, som er nødvendig, når vi sælger nye aktier og dermed udvider aktiekapitalen. Referater af begge generalforsamlinger findes på hjemmesiden.

 

I bestyrelsen er vi godt i gang med arbejdet. Der er altid mange opgaver, men lige nu har jeg lyst til at fremhæve vores internet. Den længe ventede fiber er nu tilgængelig. Derfor kan vi nu sætte gang i det projekt, som har været længe undervejs. Lige nu er vi ved at lægge en tidsplan, og når den er på plads, kan vi gå i gang. Vi vil informere mere herom gennem vores nyhedsbreve.

 

På generalforsamlingen talte vi også om facadeprojektet. Hvis vi får tilstrækkeligt med forudbetalinger, vil vi som oplyst sætte gang i dette arbejde allerede til efteråret. Mere om selve projektet og runden med forudbetalinger i de kommende nyhedsbreve.

 

Husk at vi altid er glade for henvendelser. Har du en god idé, eller ser du noget på slottet, som kalder på opmærksomhed, så send os en mail. Bestyrelsen har brug for disse henvendelser, så vi hele tiden kan sikre en god oplevelse på slottet for alle.

 

Du og dine nærmeste ønskes et rigtigt godt nytår. Jeg håber, at I i løbet af året får nogle gode dage på slottet.

 

 

Mange hilsner fra hele bestyrelsen.

 

Bjarne Hvidkjær

Formand

separator

Château d' Azans A/S  |  slottet@chateau-d-azans.dk

shadowbottom