CHÂTEAU D' AZANS | NYHEDSBREV 217, 20. ÅRGANG, 23. JUNI 2024 |
|
---|
Nogle af de mange kasser med dyner og puder. Lastbilen fra Danmark var for stor til at kunne gå gennem porten, så alt blev læsset af ved kirken og båret ned til slottet.
Vi har købt nye dyner og hovedpuder til alle lejligheder. Hver overnatningsplads råder nu over
- 1 dyne
- 1 flad hovedpude (rød kant)
- 1 mellemtyk hovedpude (gul-grøn kant)
Der er 2 helårsdyner i hver lejlighed, som kan bruges i den kølige årstid. De øvrige dyner er sommerdyner, og da begge typer har samme udseende, så føl på dynen eller læs på vaskemærket 😀, hvad der er hvad.
Vores “gamle” dyner og puder bliver ikke bare smidt ud. Kim har sørget for, at de bliver videregivet til lokal velgørenhed i Dole. |
|
---|
POOLTRAPPE Poolen er åben og har fået en ny trappe, som ikke er så stejl og derfor er nemmere at benytte. Den ses her:
| |
|
---|
FIBER / NYT INTERNET
Access-punkter inde i huset er opsat. Og der er kablet til kasse med signaler. Næste skridt er at få lagt fiberen ind fra vejen. Det viste sig nødvendigt at grave en ny føringsvej gennem naboens grund, men den tilladelse fik vi på plads, og der er gravet og trukket kabel i uge 24. Derefter afslutter fiberleverandør og elektriker tilkobling og installation - forventes i uge 26-27. Herefter sørger sørger vores bestyrelsesmedlem Henrik og aktionær Lasse fra N for at alle enheder og fiberforbindelse aktiveres over den valgte cloudløsning, der gør at alt kan fjernstyres fra Danmark. I slutningen af august er Henrik og Lasse på slottet og kalibrerer, justerer og tester. Derefter skulle vi være klar med lynhurtigt internet. Vi forventer dog, at der er hul igennem allerede i starten af juli måned.
| |
|
---|
FORUDBETALINGER
Rigtigt mange aktionærer har haft lyst til at støtte op om projektet. Der er modtaget lidt over en million kr. Dermed har vi nu sikkerhed for, at facadeprojektet kan gennemføres til efteråret. Det glæder vi os meget til, og vi siger tak til jer, der har medvirket til at sikre dette store projekt. Ud over selve murværket omfatter projektet også at få malet visse vinduer udvendigt, tagrender samt at få udskiftet nogle af skodderne.
Selve projektet koster ikke helt så meget, som vi har modtaget i forudbetalinger, og det overskydende beløb vil blive brugt til at fremskynde visse andre opgaver.
| |
|
---|
BRUG AF STIK VED GARAGEN TIL EL-BILER Husk at der er mulighed for at lade din elbil med ”mormor-laderen”. Brug stikkontakterne, som er opsat på garagen. De er dimensioneret til at lade biler, og det er dermed helt sikkert. Vi opfordrer fossil-folket til at give plads til el-folket, men vil helst undgå regler og skilte. Indtil videre er det gratis, men vi har opsat bi-målere, så vi kan følge s, og vi vil løbende vurdere, hvordan vi håndterer dette. |
|
---|
Venlig hilsen og rigtig god sommer til alle, Bestyrelsen
|
|
---|
| Château d' Azans A/S | slottet@chateau-d- azans.dk |
|
---|
|
|