Du er ikke forbundet. Nyhedsbrevet kan inkludere nogle brugerinformationer, så de vises måske ikke korrekt.

Château d' Azans | Nyhedsbrev 213, 19. Årgang, 17. September 2023

Château d' Azans | Nyhedsbrev 213, 19. Årgang, 17. September 2023

 

shadowtop

 CHÂTEAU D' AZANS  |  NYHEDSBREV 213, 19. ÅRGANG, 17. SEPTEMBER 2023

separator

Kære aktionærer 

RENOVERING AF LEJLIGHEDER

Renovering af lejlighederne F og U blev afsluttet i marts. Resultatet er blevet så godt. Flere aktionærer har taget lejlighederne i brug, og vi har fået adskillige positive tilkendegivelser. Det er derfor med stor tilfredshed, at bestyrelsen kan sætte flueben ved den store opgave ”Renovering af lejligheder”, som har strakt sig over 8 år. Tak til alle som har bidraget og tak til alle aktionærer, som har båret over med byggerod og andre gener.

Ny lejlighed F

Ny lejlighed U

separator

OMMØBLERING AF LEJLIGHEDER UNDER OPHOLD

 

For god ordens skyld vil vi gerne præcisere, at det er tilladt at flytte rundt på møbler i ens lejlighed 

under ens ophold, men møblerne skal stilles tilbage på deres oprindelige pladser ved afrejse. 

 

separator

MELD ANKOOMST

Husk at melde ankomst!! Vi oplever jævnligt, at aktionærer møder op på slottet uden at have meldt ankomst. Vi finder oftest en løsning, men det er en ærgerlig start på opholdet at ankomme til en lejlighed, der ikke er klargjort. Og hvis du ikke skal bruge din lejlighed selv, så sæt den gerne til udlejning, så en anden aktionær kan få glæde af den, og du få dækket dine omkostninger for den uge.

separator

REPARATION AF BELVEDERE

Reparationen er færdig, og her ses det færdige resultat.

separator

DEPOTOPBEVARING FOR AKTIONÆRER


Vi har gennemgået alle depoter og opbevaringsbokse på slottet. Helt generelt har vi observeret, at opbevaringsforholdene fungerer rimeligt godt, men også at der er nogle ting, der halter, som vi ønsker at få rettet op på:  

  • Nogle kasser er alt for store
  • Mange kasser er ikke registreret i vores administrationssystem
  • Nogle aktionærer har mere end 2 kasser
  • Der er anbragt en række løse genstande som puder, tæpper, bord og stole, paellapander mv., som vi ikke kan identificere ejerne af

Vi har derfor besluttet at gøre noget ved sagen:

  • Vi overvejer at etablere et nyt depotrum i kælderen blandt andet til golfbags og depotkasser.
  • Vi vil etablere endnu en reol til depotkasser i rummet på 2. sal. Samtidig rydder vi rummet for møbler mv., så der bliver bedre plads. 
  • Vi vil sende en mail til en del af aktionærerne med information om, hvad vi har konstateret med info om, hvad vi kan gøre ved det.
  • Vi beder alle aktionærer, som ikke har autoriseret mærkat på deres kasse(r), om at hente en sådan mærkat hos Kim ved kommende besøg på slottet.  
  • Vi tilmelder alle depotkasser til betaling af den årlige afgift på p.t. 150 kr., idet vi samtidig gør pågældende aktionær opmærksom på dette.  
  • Vi udarbejder en autoriseret label til golfbags, som ejerne ligeledes kan få udleveret hos Kim, der tilmelder ejeren til betaling af det årlige gebyr på p.t. 150 kr.  


Genstande og kasser vi ikke finder en ejer til inden 31. oktober 2024, vil vi fjerne.  

Hvis du er ejer af en af disse genstande, så sørg for at få tingene forsynet med et autoriseret mærke – fås hos Kim – og klæb det på kassen. Løse genstande skal anbringes i en kasse.  

Skulle du ikke have mulighed for at komme på slottet inden for det næste år (inden 1. august 2024), så giv besked herom på en mail til depot@chateau-d-azans.dk for at undgå, at vi fjerner tingene.  

separator

DEPOTER MED KØKKENSERVICE OG LINNED

Dette er ikke en nyhed, men ikke alle er tilsyneladende opmærksomme på, at der er indrettet et ”tag, hvad du mangler” depot med køkkenservice i kælderen over for det tidligere linneddepot. Depot med linned findes nu inde i vaskerummet. 

separator

PROJEKTOR OG LÆRRED

Vi har indkøbt en god projektor med 4K opløsning og et stort lærred til brug på slottet. Tanken er bl.a., at aktionærer kan låne den hos Kim, hvis nogle har lyst til at lave et fælles arrangement på storskærm, f.x. fodbold eller Tour de France. 

Pas godt på det, når I bruger det. Der findes en brugsanvisning på dansk. Det er især vigtigt, at I ikke tænder og slukker for tit. Lyskilden skal have rimelig lang tid til at varme op og til at køle ned. Hvis ikke den får det, koster det dyrt på drifttiden. Og en ny ”pære” er meget dyr. 

separator

GENERALFORSAMLING

Vi er i gang med at forberede årets generalforsamling. Den afholdes lørdag den 25. november kl. 13:00 på Glostrup Park Hotel, 2600 Glostrup. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen.

separator

De venligste hilsener
Bestyrelsen

separator

facebook

Château d' Azans A/S  |  slottet@chateau-d- azans.dk

shadowbottom