CHÂTEAU D' AZANS | NYHEDSBREV 211, 18. ÅRGANG, 17. NOVEMBER 2022 |
|
---|
GENERALFORSAMLING
I bør alle have modtaget en mail med indkaldelse til årets generalforsamling Lørdag den 26. november 2022 i Huset, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart.
I indkaldelsen kan du se dagsorden, og der er også et link, som skal bruges til tilmelding.
Slottet byder på en sandwich fra kl. 12.00.
Efter generalforsamlingen er der landskamp på storskærm, hvor Danmark forhåbentlig vinder over vores franske venner. Slottet byder på lidt snacks og lidt at drikke under kampen.
Husk tilmelding – har du ikke mulighed for at deltage, kan du give fuldmagt til en anden aktionær eller til bestyrelsen.
Vi glæder os til at se jer.
|
|
---|
RENOVERING AF LEJLIGHEDER
Som tidligere omtalt er det lejlighederne F og U, som nu står for tur. Håndværkerne er netop gået i gang i lejlighed F. Kig blot på disse fotos af en tom lejlighed F.
| |
| |
---|
I næste uge går håndværkerne i gang i U, og vi glæder os alle til at se de istandsatte lejligheder.
| |
|
---|
STORT OG SMÅT FRA SLOTTET
Vores terrasseborde er blevet slebet og olieret og fremstår nu flotte og mere vejrbestandige. Samtidig har vi indkøbt 2 nye borde/bænke-sæt til petanquebanen og 1 lille ditto til børneområdet.
| |
|
---|
De fleste danskere er glade for at cykle, og det gælder også gæsterne på slottet. Derfor har vi indkøbt 2 nye el-cykler, så antallet af cykler nu er oppe på i alt 9.
Muren ud mod den offentlige vej er et stort projekt. Vi har netop repareret et stykke nede ved lågen og vurderer, hvordan vi håndterer det sidste – lange – stykke. |
|
---|
Affald ser ud til fortsat at give anledning til problemer. Hvis vi sorterer forkert, vil kommunen nægte at tømme containerne, og så giver det store problemer for os. Kig på de plancher, der ligger i alle lejligheder og spørg gerne Kim, hvis du er i tvivl.
Opkrævning af halvårsafgiften i oktober 2022 kunne for første gang foregå via MobilePay aftale. Vi glæder os over, at 25 % har nået at tilmelde sig. Vi anbefaler, at du tilmelder dine fremtidige betalinger allerede nu. Det sikrer, at der bliver betalt til tiden og letter samtidig administrationen. Læs mere herom i nyhedsbrevet, som blev udsendt 21. oktober 2022. |
|
---|
På gensyn til generalforsamlingen.
.
De venligste hilsener Bestyrelsen
|
|
---|
| Château d' Azans A/S | slottet@chateau-d- azans.dk |
|
---|
|
|