Du er ikke forbundet. Nyhedsbrevet kan inkludere nogle brugerinformationer, så de vises måske ikke korrekt.

Château d' Azans | Nyhedsbrev 205, 18. Årgang, 12. April 2022

Château d' Azans | Nyhedsbrev 205, 18. Årgang, 12. April 2022

 

shadowtop

 CHÂTEAU D' AZANS  |  NYHEDSBREV 205, 18. ÅRGANG, 12. APRIL 2022

separator

Kære aktionærer

FAST KONTORTID FOR KIM
Kim har kontortid mandag og fredag i tidsrummet kl. 9.00 – 10.00, hvor aktionærer kan kontakte hende på hendes kontor i kælderen.  

separator

DEPOT MED SERVICE
Der er nu indrettet et nyt depot med tallerkener, glas og bestik i kælderen over for skabet med extra linned. Dette depot er frit tilgængeligt, så du kan ”help yourself” uden at kontakte Kim, hvis du står og mangler en tallerken eller har smadret et glas.

separator

PRINCIPPER FOR UDNYTTELSE AF LEJLIGHEDER

Bestyrelsen har fået nogle henvendelser omkring adgangen til lejlighederne på slottet. Vi har på den baggrund fundet anledning til at præcisere nedenstående:

 

  1. Alle aktionærer opnår ved erhvervelse af aktier en eksklusiv brugsret til en bestemt lejlighed i en given periode i henhold til den til enhver tid gældende turnuskalender. 

  2. Brugsretten udøves ved at melde ankomst i ”aktionærsystemet”. Der anmeldes det forventede antal overnattende gæster pr. uge. Det oplyses samtidig, om det er aktionæren selv, der udnytter retten, eller om den er overdraget til aktionærens familie- eller vennekreds. 

    • Slottet er ansvarlig for, at lejligheden fremstår rengjort, og at der er fremlagt sengetøj og håndklæder til det anmeldte antal gæster. 

    • Fejl og mangler ved lejligheden meldes til slottets intendante Kim i hendes kontortid. 

    • Mindre mangler som f.x. manglende service og bestik kan hentes i depot i kælderen. 

    • Hvis der under opholdet ønskes udskiftning af håndklæder eller sengetøj, kan dette aftales med slottets intendante Kim ved henvendelse i hendes kontortid. 

    • Der henstilles til alene at anmelde det forventede antal overnattende personer. Der henstilles endvidere til at melde afbud, hvis man bliver forhindret i at udnytte lejligheden. 

  3. Alle perioder starter på en lørdag, og ankomst skal anmeldes senest mandagen inden kl. 8.00. Efterfølgende anmeldelse af ankomst kan ikke foretages i aktionærsystemet. I stedet kontaktes slottet på slottet@chateau-d-azans.dk, og der opkræves et gebyr herfor til dækning af det ekstra arbejde, det medfører.  

  4. Det forventes, at aktionærer ankommer senest i løbet af søndagen. Hvis der planlægges en senere ankomst bedes dette oplyst i forbindelse med anmeldelse af ankomst. 

  5. Hvis aktionæren i en periode ikke selv ønsker at udnytte sin brugsret, kan den overdrages til andre aktionærer ved at sætte den til udlejning i aktionærsystemet. 

  6. Udnyttelse af brugsretten forudsætter, at opkrævede brugsafgifter er betalt, og at der således ikke er gæld til slottet. Ved manglende betaling vil fordringen blive overdraget til inkasso, og adgang til at disponere over sin brugsret spærres. Perioden vil blive sat til udlejning, og eventuel modtaget leje vil blive krediteret restanten til nedbringelse af det skyldige beløb. Eventuel senere indbetaling af skyldige beløb ophæver ikke eventuelt foretagne udlejninger.

  7. Slottets lejligheder renoveres og vedligeholdes løbende – primært i lukkeperioden. Hvis der uden for lukkeperioden arbejdes i en lejlighed, og dette forhindrer en aktionær i at udnytte sin brugsret, vil slottet stille en anden (tilsvarende) lejlighed til rådighed. Hvis det ikke er muligt at tilbyde en passende erstatningslejlighed, vil aktionæren få refunderet brugsafgiften for den pågældende periode. 

  8. Hvis slottet ikke råder over egne passende lejligheder at tilbyde som erstatningslejlighed, kan slottet leje lejligheder af øvrige aktionærer, der har udbudt disse til leje gennem aktionærsystemet. 

  9. Hvis det i forbindelse med bestyrelsens arbejde er nødvendigt at benytte lejligheder, disponerer slottet over såvel egne lejligheder som aktionærejede lejligheder, hvortil der ikke er meldt ankomst. Der ydes ikke aktionæren vederlag herfor. 

separator

LEJ DIN LEJLIGHED UD, HVIS DU IKKE BRUGER DEN
Bestyrelsen fornemmer, at en del aktionærer ønsker at tage gæster med på slottet og derfor efterspørger sovepladser til disse gæster. Derfor opfordrer vi de af jer, som ikke gør brug af jeres lejligheder, til at sætte dem til udlejning, så andre får mulighed for at leje dem. Det gælder hele året rundt, men efterspørgslen er størst hen over sommeren.

I sætter til udlejning på hjemmesiden samme sted, som I melder ankomst - klik på blyanten ud for jeres uge og scrol nedad til ”UDLEJ GENNEM CHATEAU D’AZANS”. Hvis lejligheden udlejes, indsætter selskabet lejeindtægten på den konto, I har noteret under jeres profil.

separator

BETALING AF HALVÅRSAFGIFT
Efter en lang proces med mange formalia og intens programmering er det omsider lykkedes at få vores nye betalingsløsning på plads.

Opkrævningen for april 2022 skal således betales med kort og giver også på et senere tidspunkt
mulighed for at tilmelde sig automatiske betalinger, så man ikke glemmer at få betalt.

I vil, som vanligt modtage faktura på e-mail. I denne e-mail er der et link, som I kan klikke på og derved få adgang til, at betale Jeres faktura via vores nye betalingssystem med Dankort, Visa, Mastercard, JCB, Maesatro og Mobilepay.

Ligeledes vi leje af ekstra lejligheder (udvidet brugret) fremover (implementeres forventeligt i påsken) blive opkrævet ved reservationen på vores hjemmeside, og I kan derfor reservere og betale for lejligheden med det samme, så I ikke længere skal afvente faktura fra administrationen m.v.

Det bliver en lettelse for administrationen og for aktionærer, der ikke længere skal huske at få betalt de fremsendte fakturaer.

Vi genbruger noget af brændet og etablerer et antal brændestabler på passende steder i parken. Det er dels for biodiversitetens skyld, idet de kan fungere som insekthoteller, og dels for at kunne benytte træet som brænde på bålpladsen helt nede ved floden bagest i parken. Bestyrelsen har nemlig planer om at gøre lidt ved bålpladsen, så den bliver mere praktisk anvendelig og mere indbydende at benytte. 

separator

Dette billede er taget på en lun dag i i april 2018

separator

Bestyrelsen ønsker alle en god påske og ser frem til lunere vejr i både Danmark og Frankrig.


De venligste hilsener
Bestyrelsen

separator

facebook

Château d' Azans A/S  |  slottet@chateau-d- azans.dk

shadowbottom