Du er ikke forbundet. Nyhedsbrevet kan inkludere nogle brugerinformationer, så de vises måske ikke korrekt.

Château d' Azans | Nyhedsbrev 201, 17. Årgang, 28. Oktober 2021

Château d' Azans | Nyhedsbrev 201, 17. Årgang, 28. Oktober 2021

 

shadowtop

 CHÂTEAU D' AZANS  |  NYHEDSBREV 201, 17. ÅRGANG, 28. OKTOBER 2021

separator

KÆRE ALLE:


ÅRETS GENERALFORSAMLING


I år finder generalforsamlingen sted lørdag den 27. november hos:

Haaning Collection 

Smørmosevej 16

2880 Bagsværd

Selve museet holder åbent fra kl. 10.00 – 16.00, så hvis du ønsker at
gå påmuseumsbesøg, kan du gøre dette inden generalforsamlingen.

Generalforsamlingen starter kl. 13.00. Kom gerne i god tid for at blive
registreret og få udleveret stemmesedler. Vi serverer sandwich kl. 12.00.


separator

VIGTIGT - DET NYE AKTIONÆRSYSTEM ...

 

Vi vil gerne minde jer om vores mail af 30. september 2021 med teksten 

”Velkommen til Château d'Azans” i emnelinien. Mailen indeholder info om det nye aktionærsystem og ikke mindst et vigtigt link til det nye system.

Alle aktionærer SKAL logge på systemet inden den 28. oktober 2021 og vælge nyt password, fordi linket udløber efter denne dato. Har du ikke logget ind inden udgangen af den 28. oktober skal du bede om et nyt password via login funktionen op chateau-d-azans.dk (øverste højre hjørne).


Vi har redigeret dit login til slottets hjemmeside: www.chateau-d-azans.dk

Dit brugernavn er nu din e-mail - kig i mail af 30. september.

  • På https://chateau-d-azans.dk finder du login i øverste højre hjørne. Du skal evt. acceptere
    cookies først fra en dialogboks. Hvis boksen ikke kommer op, har du sikkert allerede gjort det.

  • Når du logger på hjemmesiden, skal du bruge den e-mailadresse, som er oplyst her oven for og den adgangskode, du lige har gemt. Derefter kan du logge på.

  • Hvis du tidligere har brugt for eksempel dit lejlighedsnummer til login, skal du ikke gøre det mere!

  • Når du er logget på, finder du under menuen Aktionær punktet Aktionærsider.
    Vælg dette.

 

Når du åbner det nye system (under Aktionærsiderne nederst i menuen til venstre), starter du på din Startside, som viser dig dine kommende perioder for indeværende og næstkommende år – både dine egne og dem, du eventuelt har lejet. Det er fra denne oversigt, at du fremover skal håndtere brugen af din lejlighed – melde ankomst for dig selv eller gæster, sætte til leje, osv. Alle eksisterende bookinger er overført.

separator

EN MILEPÆL


Koden på vores hoveddør har længe været C1986A, og det fortsætter den med at være. Denne kode indikerer, at 1986 var et specielt år, hvilket vi må sige, at det var.

Det var nemlig det år, Chateau d’Azans A/S blev stiftet, og det betyder, at vi i år har eksisteret som dansk aktieselskab i 35 år.

Det var et dansk ejendomsmæglerfirma i Sydfrankrig ved navn Maison Retvig, som i februar 1986 havde købt slottet af den tidligere ejer Gancel-Caillouet for 1,1 mio. franske francs. Bag det danske firma stod statsautoriseret ejendomsmægler Bent Ole Retvig (1936 – 2004). Han var tidligere professionel cykelrytter i 6-dages løb og Tour de France. Et dansk advokatfirma Per Stakemann i København stod for formaliteterne. Den stiftende generalforsamling blev afholdt af Stakemann i maj 1986 med en lovpligtig minimumskapital på 300.000 kr. Senere samme år afholdtes ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsen fik tilladelse til at forhøje aktiekapitalen til 15.780.000 kr. ved tegning af nye aktier med pålydende 5.000 kr. svarende til 1 stemme. Det besluttedes, at regnskabsåret skulle løbe fra 1. oktober – 30. september – det er der aldrig ændret ved. Samtidig blev det bestemt, at den årlige generalforsamling skulle finde sted i København – den holdes stadig i Danmark. Selskabets navn blev Chateau d’Azan A/S – man glemte uvist af hvilken grund ”s” i slutningen af ordet ”Azan”. Skødet fik selskabet overdraget i november 1986 mod betaling af 1,85 mio. franske francs til Maison Retvig. 

Pr. 31. december 1986 var der tegnet aktier for 1.495.000 kr. udover de oprindelige 300.000 kr. –
differencen op til 15.780.000 kr. blev indbetalt af de 4 stiftere, som alle var enten A/S eller ApS
selskaber. I årene 1987 – 1989 arrangeredes flere busture til Dole, hvor danskere boede på hotel
og blev inviteret til slottet med henblik på at købe en lejlighed. I oktober 1988 var 67 % af
lejlighederne solgt, hvor 8 af de mindre lejligheder var udsolgt.

Kilde: Torben Ejlersens hæfte om Chateau d’Azans 1986 - 2011

Nogle af deltagerne på busturene købte aktier og er stadig aktionærer i selskabet.
Tænk en udvikling slottet og disse aktionærer har oplevet gennem disse 35 år.

separator

TOUR DE FRANCE

Cykelentusiaster og andre, I kan godt begynde at glæde jer. Tour de France kommer til Dole i 2022, hvor 8. etape starter i Dole og slutter i Lausanne lørdag den 9. juli. 



Sådan så det bl.a. ud sidste gang, touren havde start i Dole. Det var i juli 2017.

separator

Mange venlige hilsener,

Bestyrelsen

separator

facebook

Château d' Azans A/S  |  slottet@chateau-d- azans.dk

shadowbottom