CHÂTEAU D' AZANS | NYHEDSBREV 198, 17. ÅRGANG, 17. MAJ 2021 |
|
---|
KÆRE ALLE:
Parken står grøn, træer og buske er beskåret, poolen er klar til en ny sæson, og Kim ser frem til, at der kommer gang i slottet igen.
Dette dejlige forårsbillede er fra april 2018: |
|
---|
LEJ DIN LEJLIGHED UD, HVIS DU IKKE BRUGER DEN Vi har på fornemmelsen, at mange hungrer efter at besøge slottet igen, men nogle af jer har måske planlagt anden ferie?
Derfor vil bestyrelsen opfordre de af jer, som ikke bruger jeres lejlighed i den kommende sommer, til at sætte den til udlejning, så andre får mulighed for at leje den, og I selv får en lejeindtægt, det er ren win-win.
I sætter til udlejning på hjemmesiden samme sted, som I melder ankomst - klik på blyanten ud for jeres uge og scrol derefter nedad til ”UDLEJ GENNEM CHATEAU D’AZANS”. Hvis lejligheden udlejes, afregner selskabet lejebetalingen til den anførte bankkonto.
|
|
---|
PBS BETALINGSLØSNING I sidste nyhedsbrev skrev vi, at vi havde besluttet at tilbyde betaling af fællesomkostninger via PBS, som foreslået på generalforsamlingen, og at vi forventede, at det rent praktisk kunne træde i kraft i april 2021.
Som I har bemærket, kom det ikke til at holde stik, da der var en meget lang sagsbehandlingstid hos Nets.
Nu er der god tid til næste opkrævning, og inden er vi sikre på at kunne præsentere en god løsning for automatisk betaling.
|
|
---|
RENOVERING AF LEJLIGHEDER I år renoveres lejlighederne A, D og E.
A og D lejlighederne er nu færdige, se blot disse fotos. Der er købt prismelysekroner til begge lejligheder, og de er ved at blive klargjort..
|
|
---|
Køkkenet i E er endnu ikke monteret, fordi væggen mellem køkken og soverum i første omgang var lavet forkert. P.t. er den ved at blive lavet om, så vi får en glasvæg fra og med ca. bordhøjde og op, så det bliver muligt at stå i køkkenet og kigge ud i det fri.
Lejlighed B og M Disse 2 lejligheder har endnu ikke fået malet stuer. Vi havde håbet at kunne få dem malet under den stille corona-periode, selv om arbejdet efter planen først skal laves i næste lukkeperiode. Derfor indhentede vi tilbud på malerarbejdet og har modtaget disse, men de franske håndværkere har tilsyneladende lige så travlt som de danske, for de har først tid til at male hos os til efteråret.
Lejlighed L Der har været pæn interesse for at komme med idéer og forslag til renoveringen af L. P.t. er vi ved at undersøge, om det er muligt at lave et ekstra vindue i stuen i gavlen, og så bliver næste skridt tegning af køkken.
|
|
---|
BOOKINGSYSTEM OG NETVÆRK I sidste nyhedsbrev skrev vi om nedbrud på salgslisten, der er en del af bookingsystemet, og at vores franske leverandør ikke kunne genskabe data. Vi håber, at de af jer, som ønsker at sætte jeres aktie til salg har sat til salg igen. Det gøres samme sted, som I melder ankomst – på https://chateau-d-azans.fr/owner/ - blot vælger I knappen ”Gensalg” og herefter ”Udbydes til salg”. Herefter vil lejligheden igen stå på salgslisten.
Når det er sagt, så har vi valgt at lave vores eget integrerede system, og vi er glade for at oplyse, at programmeringen af systemet er langt fremme. Dette system afløser det franske bookingsystem, som koster 30.000 kr. årligt at vedligeholde. Vores eget system er baseret på standard-komponenter med egne integrationer. Mange administrative opgaver kan fremover klares på meget kortere tid, fordi de forskellige funktionaliteter ”taler sammen”, fordi systemet samler data og ajourføringer KUN ét sted. .
|
|
---|
Mange lune forårshilsner, Bestyrelsen
|
|
---|
| Château d' Azans A/S | slottet@chateau-d- azans.dk |
|
---|
|
|