CHÂTEAU D' AZANS | NYHEDSBREV 197, 17. ÅRGANG, 26. FEBRUAR 2021 |
|
---|
KÆRE ALLE: Vi længes vist alle efter varmere tider og krydser fingre for, at vi snart kan besøge slottet igen. Det skal dog understreges, at slottet ikke er lukket og ikke afviser at modtage gæster, hvis nogen ønsker at bruge deres perioder nu og de næste par måneder. I starten af januar har der været enkelte gæster på slottet, og vi siger tak til Jeanette Haugaard for disse tilsendte fotos.
|
|
---|
NEDBRUD SALGSSIDE Salgslisten er en del af bookingsystemet, og vi har bemærket, at lejligheder sat til salg ikke længere fremgår af listen. Dette skyldes en fejl fra den franske leverandør, som har oplyst, at data ikke kan genskabes ud fra en back-up.
Derfor skal alle, der ønsker at sætte sin aktie til salg gøre det igen. Det gøres samme sted, som I melder ankomst – på https://chateau-d-azans.fr/owner/ - blot vælger I knappen ”Gensalg” og herefter ”Udbydes til salg”. Herefter vil lejligheden igen stå på salgslisten. Vi beklager endnu engang denne ulejlighed.
Bestyrelsen kigger på en ny forbedret løsning, der kan opfylde selskabets og aktionærernes behov, og det forventes at medføre en udskiftning af eksisterende bookingsystem.
|
|
---|
PBS BETALINGSLØSNING Bestyrelsen har besluttet at overgå til opkrævning af fællesomkostninger pr. PBS. Vi forventer, at det rent praktisk kan træde i kraft i april 2021.
|
|
---|
RENOVERING AF LEJLIGHEDER I år renoveres lejlighederne A, D og E. Malearbejdet er færdigt i alle 3 lejligheder, mens færdig- gørelsen af køkkener bliver forsinket, fordi IKEA har vanskeligheder med at levere nogle af køkkenelementerne.
Lejlighed A er blevet malet, det gælder guldornamenter og vægge, der nu er 2-delte med lysegrå og hvid. Loftslampen bliver erstattet af ny lysekrone. |
|
---|
Lejlighed D har fået blændet den oprindelige indgangsdør i den fælles entre med E og F, og væggen mod entreen er rykket så meget, som det kan lade sig gøre, når E ejerne stadig skal kunne komme ind i lejlighed E. Og der er gjort klar til opsætning af lysekrone. Badeværelset er ved at blive renoveret, og vægge og gulv er blevet malet.
|
|
---|
| Lejlighed E har fået etableret egen entre med klædeskab, og der er lagt nyt gulv på badeværelset.
Også E vil få opsat en lysekrone.
Til venstre herfor ser du den ny entre foran lejlighed E's oprindelige indgangsdør.
|
|
---|
BILLEDER I LEJLIGHEDER Vi har omsider modtaget billeder fra vores franske fotograf og flere skulle være på vej.
Disse fotos hænges op i allerede renoverede lejligheder, efterhånden som de modtages. Lejlighederne H, K og T har senest fået nye billeder op.
|
|
---|
KOMMENDE RENOVERINGER Lejlighed L og B står for tur i 2021/22. Vi påtænker at beholde L’s køkken på nuværende plads og evt. lave et vinkelkøkken som i G eller flytte stuedøren hen i hjørnet for at få en langside.
Vi takker for de fremsendte ideer til L. Ideer og input er fortsat velkomne, og evt. forslag sendes til bestyrelsen gerne pr. mail til Inge Fahnøe - ingefahnoe@gmail.com - senest ultimo marts 2021.
|
|
---|
PARKEN I øjeblikket renoveres og fældes træer, der er i risiko for at vælte i stormvejr. Dette arbejde kræver en 30 meter høj lift, og derfor benyttes lejligheden til at beskære flere af de højeste træer i parken. Grene der hænger ud over kørevej beskæres ligeledes.
Vores gartnerfirma har mange ideer til forskønnelse af gårds- og p-plads samt vedligeholdelse af blomsterbede. Vi er netop nu i gang med at indgå en aftale med gartnerfirmaet om vedligeholdelse af bede og omgivelser rundt omkring selve slotsbygningen. |
|
---|
FACEBOOK Bestyrelsen vil gerne udnytte Facebook til annoncering af slottet og dets ledige lejligheder.
Men ingen i bestyrelsen har erfaring med den slags.
Derfor vil vi gerne spørge, om der blandt aktionærerne findes personer, som kan og ønsker at vejlede bestyrelsen i brug af Facebook annoncering med henblik på mersalg.
Interesserede bedes henvende sig til vores salgsansvarlige Kurt Steffensen pr. mail til kurt-steffensen@get2net.dk eller telefonisk på 25 10 17 22.
|
|
---|
Mange venlige fra, Bestyrelsen
|
|
---|
| Château d' Azans A/S | slottet@chateau-d- azans.dk |
|
---|
|
|