Du er ikke forbundet. Nyhedsbrevet kan inkludere nogle brugerinformationer, så de vises måske ikke korrekt.

Château d' Azans | Nyhedsbrev 225, 21. Årgang, 27. juni 2025

Château d' Azans | Nyhedsbrev 225, 21. Årgang, 27. juni 2025

 

 NYHEDSBREV 225, 21. ÅRGANG, 27. JUNI 2025

 


 

Kære aktionærer 

SALG AF AKTIER I PERIODE 13

 

 

ÅBNING FOR SALG AF NYE AKTIER

På generalforsamlingen i november 2024 vedtog vi at afskaffe den 4 ugers lukkeperiode, som vi har haft hvert år for at kunne renovere slot og især lejligheder.

 

Der er således 4 uger til rådighed, nu udbydes til salg som en ny periode 13.  Det betyder, at vi har mulighed for at sælge yderligere 2*2 uger i hver af de 16 lejligheder. Som i de øvrige perioder (1-12) hænger de to dele (a og b) sammen og man kan således byde ind på at købe ”dobbeltaktier”, altså både periode 13a og 13b og dermed to uger to gange om året i en ønsket lejlighed. 

 

Man kan også byde ind på at købe ”enkeltaktier”, altså periode 13a (ulige uger) eller 13b (lige uger) i en ønsket lejlighed og dermed ophold på slottet en uge to gange om året. Vi har givet fortrinsret til købere af dobbeltaktier, som forklaret herunder.

 

Alle 13 perioder følger den vedtagne turnuskalender, som sikrer at vi får mulighed for at opleve alle sæsoner og årstider på Slottet i Dole. Turnuskalenderen er vedlagt og kan også findes på Slottets hjemmeside - KLIK HER


"HOLLANDSK AUKTION"

Vi sætter aktierne til salg efter principperne i en ”hollandsk auktion”, hvor vi starter oppe i pris og derefter løbende sænker priserne på de ikke solgte aktier hver 2. mandag kl. 9:00. De nye aktier sættes til salg således:


Vi slutter auktionen på kurs 200. Herefter overføres resterende aktier i periode 13 til salgslisten, hvor Slottets aktier udbydes til kurs 300.

 

SALGSPRISER

Priser på de forskellige lejligheder og aktiekurser fremgår af denne tabel.


Bemærk at priserne er for 2*1 uge per år. Ønsker du at købe 2*2 sammenhængende uger vil prisen være det dobbelte. 


SÅDAN KØBER DU

Hvis du ønsker at købe en eller flere aktier, går du ind på slottets hjemmeside www.chateau-d-azans.dk -  KLIK HER - når der åbnes for auktionen 25. august finder du den til formålet oprettede bud-formular til at byde på, udfylder formularen og trykker send.

 

Den første, der tilbyder at købe, får ret til at købe aktierne til den på tidspunktet gældende pris.  

 


FLERE SAMTIDIGE KØBSTILBUD

Skulle der være flere, der sidder på spring til at købe kl. 9:00, når der åbnes for køb til den aktuelle kurs, vil vi registrere, hvis der er flere, der byder med det samme. Alle bud, der måtte komme ind inden for tidsrummet 9:00 - 9:30 på åbningsdagen, vil blive registreret som samtidige bud. 

 

Hvis der således registres flere samtidige bud, findes køberen efter følgende fremgangsmåde: Hvis der er nogen, der byder på begge uger (a og b) i samme lejlighed, vil pågældende få fortrinsret til et købe disse 2 aktier. Skulle der være flere, der byder på begge uger i samme lejlighed, får de pågældende mulighed for at indgive overbud, og vi sælger da til højstbydende. 

 

Når disse eventuelle dobbeltuger er afhændet, er det buddene på enkeltuger, der skal afklares. Skulle der være flere, der samtidig (inden for de første 30 minutter efter åbning på ny kurs) har budt på en uge/periode, får de pågældende mulighed for at indgive overbud, og vi sælger da til højstbydende. 

 

Købstilbud, der modtages før kl. 9:00 (modtagelsestidspunkt for buddet) med til den nye kurs betragtes som præmature og kommer ikke i betragtning.

 

 

HVEM KAN BYDE

Alle (både nuværende ejere og andre, der ønsker at blive det) kan tilbyde at købe aktier til den aktuelle kurs. Selskabet informerer også om salget på Facebook, og har du venner eller familie, der ønsker at købe, er du meget velkommen til at dele eller videresende informationerne.  

 

 

BETALING FOR AKTIER

Betaling for købte aktier forfalder umiddelbart efter købet, og handlen er effektueret, når det opkrævede beløb er indbetalt på selskabets konto. Ved køb af aktier i periode 13, skal betales normalt gebyr for ejerskifte, 2.000 kr. Gebyr for køb af dobbeltaktier 13a og 13b i samme lejlighed er ligeledes samlet 2.000 kr. 

 

Man får straks efter køb status som aktionær, med adgang til aktionærsiderne og dermed adgang til at udnytte udvidet brugsret (dvs. betale for brug af ikke udnyttede lejlighedsperioder), deltage i generalforsamling mv. 

 

Brugsretten, som er tilknyttet aktien, træder i kraft med den nye turnuskalender, som træder i kraft i 2027. Første halvårsafgift opkræves derfor først  1. oktober 2026.

 

Halvårsafgiften opkræves forud i april og oktober. Afgiften er individuel for hver lejlighed og reguleres årligt. Aktuelt ligger afgifterne i intervallet 3.567 – 4.115 kr. Herudover opkræves ikke for udnyttelse af lejligheden. 

 

 

FORTRYDELSESRET

Salget af periode 13 aktierne foregår efter en form for auktion, hvorfor du som køber fraskriver dig den normale 14 dages fortrydelsesret.

 

 

YDERLIGERE INFORMATION

Er der noget du er i tvivl om eller noget, du vil spørge om, så send gerne en mail til salg@chateau-d-azans.dk. Send gerne et telefonnummer med, så vi evt. kan ringe dig op. 


Vi ønsker alle – nuværende og kommende aktionærer – en rigtig god sommer.

 

 


Venlig hilsen

Bestyrelsen 

facebook

Château d' Azans A/S  |  slottet@chateau-d- azans.dk